Weekenden er strøget forbi med alverdens fristelser, som den nu engang gør i december måned. Og nøj hvor har jeg dog mange gange tænkt, at det da i grunden var den mest åndssvage startdato for projekt “nul sukker” jeg overhovedet kunne vælge.  Hvem pokker er det lige, der er så snot dum at påbegynde et liv med mindre sukker præcis selvsamme tidspunkt hvor fristelserne topper maks. Flere gange har jeg tænkt, om jeg i grunden havde fået en lille bitte hjerneblødning da jeg postede mit sidste indlæg.

Men altså, bordet fanger og jeg hænger på min udfordring. Og se kære læser, her kommer én af årsagerne til at jeg rent faktisk er kommet helt hæderligt gennem weekendens fristelses-orgie. Når jeg først committer til noget, og melder det ud offentligt – så kan min lille hjerne ikke undvige. Det er præcist det samme der sker, når jeg følger et træningsprogram og gud-dødme skal levere på samtlige pas. Der er ingen mulighed for slækkelse af krav, jeg går all in – I hvert fald indtil det punkt hvor det bliver for latterlidt og jeg en smule brødflov må give los på tøjlerne.

Man må ellers i den grad sige at universet har sendt synder min vej – som om det slet ikke var nok med en helt almindelig ”vi går ind i december måned og omgiver os med kager og slik, fordi det er hyggeligt” Næææ nej, sørme om ikke også der lige skulle drysses et ekstra lag kanel på grøden foran min snude. Og her kommer så en opdatering på min weekend. 🙂

Mia fra sundfokus.dk skrev som kommentar på mit sidste indlæg, at det var godt at spise meget, af det rigtige vel og mærket, til måltiderne. Det skulle hjælpe på den små-sult der konstant plager mig fra kl. 13.54 og frem til aftensmaden. Og derfor gik jeg kækt til sagen i fredags og medbragte hele to skiver rugbrød med tun og avocado, alt samme konsumeret med velbehag under min middagspause på job. Derudover havde jeg medbragt gulerødder og appelsiner i mængder der kunne forsøge en børnehave, hvis nu den tarvelige sultbaron skulle dukke op til overfladen.

Det virkede perfekt og var faktisk ret let. Jeg faldt ikke for fristelsen da morgenmødet bød på rundstykker med pålægschokolade, og jeg gik ikke tilbage til køkkenet for at hamstre selvsamme pålægschokolade i løbet af dagen. At jeg så i stedet drak omkring 1400 kopper te, er en helt anden sag 😀

Hjemvendt fra job fredag eftermiddag undgik jeg sukkerfælden ved snarrådigt at springe i løbetøjet og lunte 10 lækre km. Det sker indimellem, at når man smutter ud og løbe, så glemmer kroppen nogen gange (hvis man er heldig) at den krævede sukker. Tilbage på matriklen kunne jeg med en håndfuld nødder holde sukkerdjævlen i skakt indtil aftensmaden.

Den helt store test stod efter aftensmaden, hvor jeg skulle i Rema og hente fornødenheder. UHA UHA UHA. Det krævede umenneskelig stor mental styrke at vige udenom bland-selv væggen, og kun snuppe præcis de ting der stod på min dosmerseddel. Gennem hele butikken var jeg fokuseret som var det et stort stævne jeg skulle løbe, og på intet tidspunkt lod jeg min forræderiske hjerne gå i den farlige slumre-mode, der hvor autopiloten sættes til, og vanerne tager over. Jeg slap ud, uden slik i posen – og jeg er sikkert på, at købmanden stod derinde og tænkte ”Jammen sødeste Heidi, hvad er der dog galt med dig. Det kan da ikke passe du ikke bare skal have en lille bitte pose slik her til aften? – Er du alvorligt syg?” 😀 😀 😀 😀

Jeg fortsatte lørdag morgen i kontrol. Ingen franskbrød med pålægschokolade til morgenmad. Jeg var flyvende og kørte showet for vildt. Eller det var indtil jeg satte mig ud i Ford børnecontainer og åbnede handskerummet for at finde mine solbriller. Gæt hvad der lå i handskerummet… I sidste uge havde jeg bilen en smut forbi Carglass (som dælme gør et fantastisk job), og den søde mand havde ikke bare repareret mit monster store stenslag, han havde sørme også lige villet forsøde min hverdag, og havde derfor fyldt handskerummet med bolsjer. ALTSÅ – COME ON… Der foran mig lå små lækre sukkerbasser og lokkede med en let insisterende bolsjer-lokker-stemme. Jeg klappede låget i med et brag. De skulle ikke få mig de banditter.

urimelig uimodståelig 😀 – Julekalender fra Summerbird med lækre økologiske chokolader.

Dagen bød på julemarked, og jeg vidste jeg skulle være på dupperne for ikke at gå i sukkerfælden. Jeg skrev i indlægget i torsdags at jeg godt måtte nyde to æbleskiver, og et stykke godt chokolade – Det er trods alt jul, og alt med måde. Jeg slap gennem dagen med indtagelse af præcis to æbleskiver, en brunkage og et styk lækker ”Summerbird” chokolade. Jammen altså en sejr. 😀 – Chokoladen kom i øvrigt på listen fordi min bedre halvdel var så umådelig sød at købe en julekalender til mig. En julekalender med to stykker lækker chokolade hver dag. Jeg kunne ikke nænne at smide en ”jeg spiser ikke slik” i hovedet på ham, så i stedet har jeg besluttet at dele med ham og tillade mig selv at spise et styk lækker økologisk chokolade hver dag.

Søndag stod den på langtur i løbeskoene, og foruden udfordringen med sukkerdjævlen, der som regel popper op så snart jeg tager løbeskoene af ved hjemkomst, så valgte jeg at løbe min lange tur med start i barndomshjemmet i Hirtshals – og dermed gøre udfordringen stor som en månelanding. Jeg siger jer, det var voldsomt svært. Min mor elsker jul, og stort set hele huset var proppet med nisser og små skåle med lækkerier. Jeg stod overfor fristelsernes højborg og skulle gå gennem ild og dæmoniske slikskåle.

Jeg løb 30 km og sneg mig ind i huset uden at vække de slumrende dæmoniske slikskåle. Vel indenfor kastede jeg mig over sildemadder med masser af æg (tænkte det var et smart protein-trick), mens jeg samtidig slyngede vand i svælget og lod sildebasserne svømme ned gennem mit spiserør. Det lagde en god bund, og jeg var klar til at entrere stuen og stå ansigt til ansigt med kong-slikskål.

Jeg klarede det. Jeg klarede prøven med bravur syntes jeg selv. De gange jeg var mest udfordret og tættest på at falde i, blev min redning en skål valnødder der havde sneget sig ind mellem de andre slikdæmoner. Og tre valnødder (som jeg selv skulle knække – sjov nok, så gjorde det en forskel) var nok til at sikre mit forsvarsværk holdt stand.

Nu er det tirsdag og jeg har endnu engang lavet en stor smart madpakke + medbragt orange frugter indeholdende C-vitaminer nok til et helt år. Jeg har ikke så forfærdeligt meget lyst til slik og jeg er faktisk overrasket over, hvor godt det er gået med ganske små tiltag. Det kræver stadig masser af fokus, og jeg må på intet tidspunkt lade slumre-hjerne tage over (det stoler jeg slet ikke på den kan håndterer). Her er mine forsvarsvåben jeg jonglerer rundt med:

  1. Spis meget til måltiderne og læg en god bund.
  2. Medbring masser af frugt og grønt til tidspunkter du ved er kritiske
  3. Drik mere vand. (Jeg opdagede at jeg ofte var sliksyg indtil jeg drak vand – det viste sig at min forræderiske hjerne tolkede tørst som sliksult 😀 – I wonder why :P)
  4. Nødder er din ven. Når jeg var længst ude i torvene spiste jeg nødder. Det var en mega god erstatning for slik. 😀
  5. Det er jeg må spise et styk lækkert mørk økologisk chokolade har virkelig var en hjælp. Det er som om jeg lettere kan holde mig fra alle dårligdomme, når jeg blot husker min hjerne på, at der til aften venter en lille belønning. 😀

Bemærk – jeg har ingen uddannelse indenfor kost, og ovenstående er udelukkende redskaber jeg forsøger mig med, i forhold til at tøjle min slikdjævel. Jeg indrømmer blankt, der har været perioder hvor min krybdyrshjerne har sendt tanker som ”Helt ærligt – spis nu bare slik, det er da så meget lige meget. Og du løber jo alligevel så meget så det ikke sætter sig”. – og trumfkorket fra forræder-hjernen ”Det er jo ikke hyggeligt, kom nu – dyk ned i skålen og få et skud hygge” 😀  Min aften i går var direkte hæslig. Jeg blev til en omvandrende dæmon der hungrede efter slik og pebernødder. Jeg var småsur og gal hele aftenen og helt ærlig, jeg fatter ikke helt hvordan jeg egentlig holdt stand. Det er virkeligt ikke en let udfordring jeg har givet mig selv.

Jeg elsker slik og kager, og selvom nødder og dadler skam også kan være velsmagende, så skal jeg virkelig holde fokus og være på forkant. Vanen med at spise sødt er ikke sådan at få bugt med, meeeen jeg fortsætter – og ser frem til en monster udfordring i morgen hvor jeg har fødselsdag. Kan man virkelig komme igennem en fødselsdag på kun to æbleskiver og et stykke chokolade? Chancen er noget nær lig NUL 😀 😛

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.