The nipple issue

Det er sommer og agurketid blandt landets medier, hvilket betyder selv de mindste nyheder får spalteplads i dagens aviser. Og når nu alle alligevel er gået på ferie, og sikkert overhovedet ikke har tid til at læse blogs, så vover jeg pelsen og bringer et yderst prekært emne på banen. Hvis I kunne kigge med bag skærmen lige nu, vil I se en yderst rødmende udgave af Johansen. 😀 

I mænd, I har problematikken med blødende brystvorter hvis I ikke taper eller benytter jer af andre tricks. Det må være smertefuldt, og velvidende at et råd om at benyttet løbebh nok ikke falder i god smag, så vil jeg skynde mig at sige – I er sq seje. Godt gået og vild nok I klarer trængslerne med at trække tapen af igen.

Men altså, vi kvinder har altså også nogle problemer i samme område. Eller problemer er måske et lidt højtravende statement, man kan nok nærmere kalde det pinlige uhensigtsmæssigheder. Jeg blev for alvor opmærksom på omfanget af udbasunering da jeg for lidt over en uge siden, tonsede rundt i Rebild Bakker til 8 timers trail løb.

Den første runde gav jeg den lidt gas og vendte tilbage godt svedig. Jeg løb i singlet og alligevel var jeg gennemblødt og havde salt i hele hovedet. Jeg udnyttede derfor ventetiden til at traske ned på hotellet, og benytte deres overordentlige lækre toilet til at smide godt med kold vand både indenbords og i krydderen. Og netop der, foran spejlet fik jeg et chok. Jeg løftede hovedet op og foran mig, inde i spejlet stod en kvinde med – ja, hvordan skal jeg udtrykke det, meget tændte forlygter (som vi siger det hjemme hos os.). Havde der været et rådyr foran, så er jeg overbevist om, at lyskeglerne ville have paralyseret det kære kræ. PINLIGT PINLIGT PINLIGT. Jeg krydsede armene foran mine attributter i den mest ”jeg går bare sådan rundt og har fuld styr på situationen og derfor har jeg krydset arme”-attitude, og gik tilbage til pladsen hvor jeg overvejede mit næste træk. Jeg var i limbo. Skulle jeg skifte trøje og se om den skjulte visse dele af min krop bedre, med risiko for at opdage at den heller ikke ydede nogen synderlig beskyttelse. Eller skulle jeg rette ryggen og løbe ud på næste runde med badass attitude – Det er mig; sådan ser jeg ud; jeg er ligeglad, jeg er løber.

Jeg valgte det sidste, gentog processen og stod endnu engang foran spejlet i hotellets kælder og tænkte, det kan jeg bare ikke stille til skue for de stakkels andre løbere derude. Og så skiftede jeg trøje. (den dækkede lidt bedre tror jeg, fakta var at jeg slet ikke turde tjekke, men blot levede i uvisheden)

Siden da har jeg tænkte meget over ”problematikken”, over hvordan nogle singletter (stort set alle i lyse farver) i kombination med løbebh’en får ting til at stritte lidt rigeligt og syne nærmest som en ”miss wet T-shirt” konkurrence. I dag spurgte jeg sågar min bedre halvdel, og han svarede lidt undvigende ”jeg lægger da mærke til det, men jeg tænker ikke videre over det”. Hmf. Ikke et svar jeg kunne bruge til noget.

SÅ nu er det jo agurketid. Og skulle der være en kvinde eller to på linjen, så fortæl mig lige (I må gerne gå undercover hvis I syntes det er pinligt 🙂 ) om I har samme problem.  Og syntes I også det er pinligt? Jeg tænker umiddelbart, løbsbilleder fra f.eks. større løb hvor man ser stjerne sej ud, hvis man altså lige ser bort fra de strittende attributter. Hvem vil have sådanne billeder hængende? – Og er der egentlig nogen der kender en udvej? 😀

Og kære mænd – skulle der være enkelte forbi domænet, hånden på hjertet, ærlig snak. Lægger I mærke til det, tænker I ”det er da en kende vulgært det der?”, eller er det bare en del af gamet som I ikke skænker en tanke.?

Jeg smider dette ud i æteren mest af alt, fordi jeg har brug for en beslutning om hvorvidt jeg skal donere alle mine lyse singletter til blå kors, og fremover kun købe de mørke. Og sidder der nogen der elsker lyse singletter og ikke syntes det er pinligt, så har jeg to billigt til salg.. 😀  – Er jeg sippet?