Kender I det. At man pludselig nærmest ud af det blå opdager at man er blevet besat af et lille grønt slimet sukkerbæst. Et sukkerbæst der på stort set alle tidspunkter af døgnet kræver sukker, især på tidspunkter hvor man lige er en kende uopmærksom og har paraderne nede.
Jeg er løber, og som løber har jeg i mange år tilladt mig selv at spise slik i mængder, der nok mest tenderer en storrygers forbrug af de lange hvide giftpinde. Hvis man samlede mit årlige sukkerforbrug er jeg sikker på, at Mærsk ville kunne fylde et containerskib med containere udelukket proppet med mit forbrug. Jeg har spist så meget slik at Rema i Gug med garanti kan se på deres omsætning, at jeg er flyttet til området.
Min logik har altid været den samme – jeg løber meget, og har brug for kulhydrater. Og da jeg samtidig ikke just har problemer med overvægt, har jeg ikke set min konsumering af sukkerprodukter som værende et problem. Jeg har dog haft små perioder hvor jeg skar ned i et par uger, perioder hvor den dårlige samvittighed har ramt mig som et godstog. Oftest har det været på grund af en artikel jeg har læst, eller en bog som malende beskriver kroppens reaktion på meget sukker. Og samtlige gange har jeg fortalt mig selv, at nu er det altså også på tide at gøre noget ved min kost, for derefter at genoptage uvanen kort tid efter. Det er bare så meget lettere at snuppe en slikbar når den famøse eftermiddagssult melder sig. 😛
Siden vi kom hjem fra NYC (hvor jeg for en gang skyld beherskede mit sukkerbæst til ug), har jeg smovset pebernødder, kager og slik med en slem stigende tendens. En stigning der nu er eskaleret til en sukker trang totalt ude af kontrol. Den sidste uges tid har jeg konsumeret samtlige slikposer jeg har kunnet opdrive i huset + skovlet i indkøbskurven hver eneste gang jeg har stukket snuden indenfor i en dagligvarebutik. Det er en ren tsunami af sukker der er skyllet ind over min krop, mens mængden af sunde fødevarer er faldet til samme niveau som min forfærdelige dårlige investeringer i bank aktiver. (Jeg nævner ingen navne).
I dag sad jeg så hos frisøren og fik den årlige juleklip i hus. Og bedst som jeg sidder der og kører ind af frisørens fantastiske mint-chokolader, kommer der en kunde ind og sætter sig i stolen ved siden af mig. Kunden og frisøren begynder at snakke om vaner, og kort tid efter sidder jeg midt i en spændende fortælling om hvordan kunden for 2 år siden, vendte vrangen ud på sig selv grundet helbredsproblemer, og smed alt sukker ud af familiens mad. Nå ja, med til historien hører at kunden ikke bare så brand godt ud og var fri for de maveproblemer hun havde døjet med i årevis. Hun havde også opnået en livskvalitet som var helt uovertruffen.
Der var som sådan ikke noget nyt i fortællingen. Det er hørt og set før. Folk der ændrer kosten og får mere overskud og en langt flottere hud. 😀 Og jeg skal da også bare slå op i den grønne bog, bogen om antiinflammatorisk levestil, for at læse næsten samme konklusion. Et sukkerindtag vejet i mænger af tons, er bare ikke skide sundt for en krop (heller ikke selv om man løber 80 km. ugentligt) Og her kommer hele hurdlen. Jeg har accepteret en sukker invasion udelukkende fordi jeg løber så meget som jeg gør. Jeg har gjort det at være løber, til godkendelses-stemplet for en livsstil der mest af alt minder om de fordomme jeg har overfor amerikanerne. Det er som om, at fordi jeg løber marathon så må jeg også fodre min krop med alt det skrammel jeg overhovedet kan opdrive.
Min krop er ret god til at fortælle mig, hvornår jeg lige skal tage en slapper. Jeg bliver som regel mega træt og uoplagt efter længere tids vold-æden af usunde ting. Og som regel ved jeg, at når jeg har behov for en lur efter hjemkomst fra job + min hud i ansigtet begynder at stramme som en mumie, så er det på tide at stoppe op. Jeg har faktisk ikke tænkt om mit løb også er påvirket, men jeg mistænker at mange at de småskavanker jeg bare ikke kan slippe af med, måske kunne stamme fra en krop i ubalance.
Tilbage til frisørstolen ramte virkeligheden mig med 110 i timen. Jeg er kammet over og endt i et misbrug – et sukkermisbrug. Jeg har brug for ny retning og sundere levestil. Og således opmuntret satte jeg mig ud i bilen og kørte hjem og spiste to gulerødder i træk. YES jeg er i gang tænkte jeg. Nu skal det være !! – Hvorefter jeg her små to timer efter har konsumeret en risbar med chokolade. POKKERS. 😀 Og her kommer så det store gåde for mig. Jeg SKAL ikke lave om på min diæt. Jeg har ikke et akutproblem, jeg skal ikke tabe mig og jeg har ingen ”brændende platform” som man så smukt udtrykker det indenfor forandringsledelse.
Hvordan er det man, med en ryg-grad som en regnorm, kommer ud af en sukkerafhængighed, når man egentlig ikke har en pistol for panden. Og hvordan får jeg som løber, dækket mit behov for kulhydrater uden at grovæde de sports-barer jeg elsker. Hvad spiser man efter et marathon, hvor det ikke skal være slik og kage? Jeg har ingen ide. 😀 😀 😀
Men jeg giver det dælme en chance. I stedet for at streake i december måned (altså at løbe hver dag i december), så nonslik-streaker jeg fra nu – som i lige præcis NU – og indtil den 23 kl. 10 om formiddagen. Min nonslik-streak går i al sin enkelthed ud på, at jeg ikke spiser slik og kage som udgangspunkt, men at jeg godt må nyde et enkelt stykke mørk chokolade om fredagen. Jeg må også godt spise to æbleskiver hvis jeg er til et julearrangement, men kun to (ikke syv) 😀 – Jeg tror generelt ikke på forbudt med forbudt på. Der skal være plads til at leve 😀
Om det lykkedes – tja, chancen er forsvindende lille (det er jo december lige om hjørnet). Men nøj hvor jeg godt gad og prøve at mærke på min krop om det gjorde en forskel. Om kvaliteten på det jeg propper ind som brændstof kan aflæses på min velvære og ikke mindst på min træning. Mia (min løbehelt – Mine løbehelte – Mia) skriver ofte på hendes yderst inspirerende Instagram, at træning også sker gennem kosten. Bring it on, siger jeg og giver mig selv en udfordring der kommer til at kræve uanet styrke.
Jeg vil lure lidt på sundfokus.dk (Mias webside med lækre opskrifter) og finde alternativer til eftermiddagssnacks – jeg har allerede prøvet dem her; de er monster gode https://sundfokus.dk/romkugler/.
Er der nogen af jer læsere der har prøvet noget lignende? – og hvor søger I inspiration til en sundere livsstil?