Men altså, bordet fanger og jeg hænger på min udfordring. Og se kære læser, her kommer én af årsagerne til at jeg rent faktisk er kommet helt hæderligt gennem weekendens fristelses-orgie. Når jeg først committer til noget, og melder det ud offentligt – så kan min lille hjerne ikke undvige. Det er præcist det samme der sker, når jeg følger et træningsprogram og gud-dødme skal levere på samtlige pas. Der er ingen mulighed for slækkelse af krav, jeg går all in – I hvert fald indtil det punkt hvor det bliver for latterlidt og jeg en smule brødflov må give los på tøjlerne.

Man må ellers i den grad sige at universet har sendt synder min vej – som om det slet ikke var nok med en helt almindelig ”vi går ind i december måned og omgiver os med kager og slik, fordi det er hyggeligt” Næææ nej, sørme om ikke også der lige skulle drysses et ekstra lag kanel på grøden foran min snude. Og her kommer så en opdatering på min weekend.

Mia fra sundfokus.dk skrev som kommentar på mit sidste indlæg, at det var godt at spise meget, af det rigtige vel og mærket, til måltiderne. Det skulle hjælpe på den små-sult der konstant plager mig fra kl. 13.54 og frem til aftensmaden. Og derfor gik jeg kækt til sagen i fredags og medbragte hele to skiver rugbrød med tun og avocado, alt samme konsumeret med velbehag under min middagspause på job. Derudover havde jeg medbragt gulerødder og appelsiner i mængder der kunne forsøge en børnehave, hvis nu den tarvelige sultbaron skulle dukke op til overfladen.

Det virkede perfekt og var faktisk ret let. Jeg faldt ikke for fristelsen da morgenmødet bød på rundstykker med pålægschokolade, og jeg gik ikke tilbage til køkkenet for at hamstre selvsamme pålægschokolade i løbet af dagen. At jeg så i stedet drak omkring 1400 kopper te, er en helt anden sag

Hjemvendt fra job fredag eftermiddag undgik jeg sukkerfælden ved snarrådigt at springe i løbetøjet og lunte 10 lækre km. Det sker indimellem, at når man smutter ud og løbe, så glemmer kroppen nogen gange (hvis man er heldig) at den krævede sukker. Tilbage på matriklen kunne jeg med en håndfuld nødder holde sukkerdjævlen i skakt indtil aftensmaden.

Den helt store test stod efter aftensmaden, hvor jeg skulle i Rema og hente fornødenheder. UHA UHA UHA. Det krævede umenneskelig stor mental styrke at vige udenom bland-selv væggen, og kun snuppe præcis de ting der stod på min dosmerseddel. Gennem hele butikken var jeg fokuseret som var det et stort stævne jeg skulle løbe, og på intet tidspunkt lod jeg min forræderiske hjerne gå i den farlige slumre-mode, der hvor autopiloten sættes til, og vanerne tager over. Jeg slap ud, uden slik i posen – og jeg er sikkert på, at købmanden stod derinde og tænkte ”Jammen sødeste Heidi, hvad er der dog galt med dig. Det kan da ikke passe du ikke bare skal have en lille bitte pose slik her til aften? – Er du alvorligt syg?”

Jeg fortsatte lørdag morgen i kontrol. Ingen franskbrød med pålægschokolade til morgenmad. Jeg var flyvende og kørte showet for vildt. Eller det var indtil jeg satte mig ud i Ford børnecontainer og åbnede handskerummet for at finde mine solbriller. Gæt hvad der lå i handskerummet… I sidste uge havde jeg bilen en smut forbi Carglass (som dælme gør et fantastisk job), og den søde mand havde ikke bare repareret mit monster store stenslag, han havde sørme også lige villet forsøde min hverdag, og havde derfor fyldt handskerummet med bolsjer. ALTSÅ – COME ON… Der foran mig lå små lækre sukkerbasser og lokkede med en let insisterende bolsjer-lokker-stemme. Jeg klappede låget i med et brag. De skulle ikke få mig de banditter.

Dagen bød på julemarked, og jeg vidste jeg skulle være på dupperne for ikke at gå i sukkerfælden. Jeg skrev i indlægget i torsdags at jeg godt måtte nyde to æbleskiver, og et stykke godt chokolade – Det er trods alt jul, og alt med måde. Jeg slap gennem dagen med indtagelse af præcis to æbleskiver, en brunkage og et styk lækker ”Summerbird” chokolade. Jammen altså en sejr. – Chokoladen kom i øvrigt på listen fordi min bedre halvdel var så umådelig sød at købe en julekalender til mig. En julekalender med to stykker lækker chokolade hver dag. Jeg kunne ikke nænne at smide en ”jeg spiser ikke slik” i hovedet på ham, så i stedet har jeg besluttet at dele med ham og tillade mig selv at spise et styk lækker økologisk chokolade hver dag.

Søndag stod den på langtur i løbeskoene, og foruden udfordringen med sukkerdjævlen, der som regel popper op så snart jeg tager løbeskoene af ved hjemkomst, så valgte jeg at løbe min lange tur med start i barndomshjemmet i Hirtshals – og dermed gøre udfordringen stor som en månelanding. Jeg siger jer, det var voldsomt svært. Min mor elsker jul, og stort set hele huset var proppet med nisser og små skåle med lækkerier. Jeg stod overfor fristelsernes højborg og skulle gå gennem ild og dæmoniske slikskåle.

Jeg løb 30 km og sneg mig ind i huset uden at vække de slumrende dæmoniske slikskåle. Vel indenfor kastede jeg mig over sildemadder med masser af æg (tænkte det var et smart protein-trick), mens jeg samtidig slyngede vand i svælget og lod sildebasserne svømme ned gennem mit spiserør. Det lagde en god bund, og jeg var klar til at entrere stuen og stå ansigt til ansigt med kong-slikskål.

Jeg klarede det. Jeg klarede prøven med bravur syntes jeg selv. De gange jeg var mest udfordret og tættest på at falde i, blev min redning en skål valnødder der havde sneget sig ind mellem de andre slikdæmoner. Og tre valnødder (som jeg selv skulle knække – sjov nok, så gjorde det en forskel) var nok til at sikre mit forsvarsværk holdt stand.

Nu er det tirsdag og jeg har endnu engang lavet en stor smart madpakke + medbragt orange frugter indeholdende C-vitaminer nok til et helt år. Jeg har ikke så forfærdeligt meget lyst til slik og jeg er faktisk overrasket over, hvor godt det er gået med ganske små tiltag. Det kræver stadig masser af fokus, og jeg må på intet tidspunkt lade slumre-hjerne tage over (det stoler jeg slet ikke på den kan håndterer). Her er mine forsvarsvåben jeg jonglerer rundt med:

1. Spis meget til måltiderne og læg en god bund.
2. Medbring masser af frugt og grønt til tidspunkter du ved er kritiske
3. Drik mere vand. (Jeg opdagede at jeg ofte var sliksyg indtil jeg drak vand – det viste sig at min forræderiske hjerne tolkede tørst som sliksult – I wonder why :P)
4. Nødder er din ven. Når jeg var længst ude i torvene spiste jeg nødder. Det var en mega god erstatning for slik.
5. Det er jeg må spise et styk lækkert mørk økologisk chokolade har virkelig var en hjælp. Det er som om jeg lettere kan holde mig fra alle dårligdomme, når jeg blot husker min hjerne på, at der til aften venter en lille belønning.

Bemærk – jeg har ingen uddannelse indenfor kost, og ovenstående er udelukkende redskaber jeg forsøger mig med, i forhold til at tøjle min slikdjævel. Jeg indrømmer blankt, der har været perioder hvor min krybdyrshjerne har sendt tanker som ”Helt ærligt – spis nu bare slik, det er da så meget lige meget. Og du løber jo alligevel så meget så det ikke sætter sig”. – og trumfkorket fra forræder-hjernen ”Det er jo ikke hyggeligt, kom nu – dyk ned i skålen og få et skud hygge”  Min aften i går var direkte hæslig. Jeg blev til en omvandrende dæmon der hungrede efter slik og pebernødder. Jeg var småsur og gal hele aftenen og helt ærlig, jeg fatter ikke helt hvordan jeg egentlig holdt stand. Det er virkeligt ikke en let udfordring jeg har givet mig selv.

Jeg elsker slik og kager, og selvom nødder og dadler skam også kan være velsmagende, så skal jeg virkelig holde fokus og være på forkant. Vanen med at spise sødt er ikke sådan at få bugt med, meeeen jeg fortsætter – og ser frem til en monster udfordring i morgen hvor jeg har fødselsdag. Kan man virkelig komme igennem en fødselsdag på kun to æbleskiver og et stykke chokolade? Chancen er noget nær lig NUL

The post Status på projekt “Nul sukker” first appeared on The greatness of running.

Min logik har altid været den samme – jeg løber meget, og har brug for kulhydrater. Og da jeg samtidig ikke just har problemer med overvægt, har jeg ikke set min konsumering af sukkerprodukter som værende et problem. Jeg har dog haft små perioder hvor jeg skar ned i et par uger, perioder hvor den dårlige samvittighed har ramt mig som et godstog. Oftest har det været på grund af en artikel jeg har læst, eller en bog som malende beskriver kroppens reaktion på meget sukker. Og samtlige gange har jeg fortalt mig selv, at nu er det altså også på tide at gøre noget ved min kost, for derefter at genoptage uvanen kort tid efter. Det er bare så meget lettere at snuppe en slikbar når den famøse eftermiddagssult melder sig.  

Siden vi kom hjem fra NYC (hvor jeg for en gang skyld beherskede mit sukkerbæst til ug), har jeg smovset pebernødder, kager og slik med en slem stigende tendens. En stigning der nu er eskaleret til en sukker trang totalt ude af kontrol. Den sidste uges tid har jeg konsumeret samtlige slikposer jeg har kunnet opdrive i huset + skovlet i indkøbskurven hver eneste gang jeg har stukket snuden indenfor i en dagligvarebutik. Det er en ren tsunami af sukker der er skyllet ind over min krop, mens mængden af sunde fødevarer er faldet til samme niveau som min forfærdelige dårlige investeringer i bank aktiver. (Jeg nævner ingen navne).

I dag sad jeg så hos frisøren og fik den årlige juleklip i hus. Og bedst som jeg sidder der og kører ind af frisørens fantastiske mint-chokolader, kommer der en kunde ind og sætter sig i stolen ved siden af mig. Kunden og frisøren begynder at snakke om vaner, og kort tid efter sidder jeg midt i en spændende fortælling om hvordan kunden for 2 år siden, vendte vrangen ud på sig selv grundet helbredsproblemer, og smed alt sukker ud af familiens mad. Nå ja, med til historien hører at kunden ikke bare så brand godt ud og var fri for de maveproblemer hun havde døjet med i årevis. Hun havde også opnået en livskvalitet som var helt uovertruffen.

Der var som sådan ikke noget nyt i fortællingen. Det er hørt og set før. Folk der ændrer kosten og får mere overskud og en langt flottere hud.  Og jeg skal da også bare slå op i den grønne bog, bogen om antiinflammatorisk levestil, for at læse næsten samme konklusion. Et sukkerindtag vejet i mænger af tons, er bare ikke skide sundt for en krop (heller ikke selv om man løber 80 km. ugentligt) Og her kommer hele hurdlen. Jeg har accepteret en sukker invasion udelukkende fordi jeg løber så meget som jeg gør. Jeg har gjort det at være løber, til godkendelses-stemplet for en livsstil der mest af alt minder om de fordomme jeg har overfor amerikanerne. Det er som om, at fordi jeg løber marathon så må jeg også fodre min krop med alt det skrammel jeg overhovedet kan opdrive.

Min krop er ret god til at fortælle mig, hvornår jeg lige skal tage en slapper. Jeg bliver som regel mega træt og uoplagt efter længere tids vold-æden af usunde ting. Og som regel ved jeg, at når jeg har behov for en lur efter hjemkomst fra job + min hud i ansigtet begynder at stramme som en mumie, så er det på tide at stoppe op. Jeg har faktisk ikke tænkt om mit løb også er påvirket, men jeg mistænker at mange at de småskavanker jeg bare ikke kan slippe af med, måske kunne stamme fra en krop i ubalance.

Tilbage til frisørstolen ramte virkeligheden mig med 110 i timen. Jeg er kammet over og endt i et misbrug – et sukkermisbrug. Jeg har brug for ny retning og sundere levestil. Og således opmuntret satte jeg mig ud i bilen og kørte hjem og spiste to gulerødder i træk. YES jeg er i gang tænkte jeg. Nu skal det være !! – Hvorefter jeg her små to timer efter har konsumeret en risbar med chokolade. POKKERS. Og her kommer så det store gåde for mig. Jeg SKAL ikke lave om på min diæt. Jeg har ikke et akutproblem, jeg skal ikke tabe mig og jeg har ingen ”brændende platform” som man så smukt udtrykker det indenfor forandringsledelse.

Hvordan er det man, med en ryg-grad som en regnorm, kommer ud af en sukkerafhængighed, når man egentlig ikke har en pistol for panden. Og hvordan får jeg som løber, dækket mit behov for kulhydrater uden at grovæde de sports-barer jeg elsker. Hvad spiser man efter et marathon, hvor det ikke skal være slik og kage? Jeg har ingen ide.

Men jeg giver det dælme en chance. I stedet for at streake i december måned (altså at løbe hver dag i december), så nonslik-streaker jeg fra nu – som i lige præcis NU – og indtil den 23 kl. 10 om formiddagen. Min nonslik-streak går i al sin enkelthed ud på, at jeg ikke spiser slik og kage som udgangspunkt, men at jeg godt må nyde et enkelt stykke mørk chokolade om fredagen. Jeg må også godt spise to æbleskiver hvis jeg er til et julearrangement, men kun to (ikke syv) – Jeg tror generelt ikke på forbudt med forbudt på. Der skal være plads til at leve

Om det lykkedes – tja, chancen er forsvindende lille (det er jo december lige om hjørnet). Men nøj hvor jeg godt gad og prøve at mærke på min krop om det gjorde en forskel. Om kvaliteten på det jeg propper ind som brændstof kan aflæses på min velvære og ikke mindst på min træning. Mia (min løbehelt – Mine løbehelte – Mia) skriver ofte på hendes yderst inspirerende Instagram, at træning også sker gennem kosten. Bring it on, siger jeg og giver mig selv en udfordring der kommer til at kræve uanet styrke.

Jeg vil lure lidt på sundfokus.dk (Mias webside med lækre opskrifter) og finde alternativer til eftermiddagssnacks – jeg har allerede prøvet dem her; de er monster gode https://sundfokus.dk/romkugler/.

Er der nogen af jer læsere der har prøvet noget lignende? – og hvor søger I inspiration til en sundere livsstil?

The post Den lille sukkerdjævel first appeared on The greatness of running.