Skip to content
- Jeg fik langt om længe (læs to års tagen tilløb) startet op på min fotobog fra vores løberejse til Cuba i 2015
- Jeg fornægtede kategorisk en tanke i mit lille hoved om, at der vist var noget med det der skade i hofte/lysken
- Jeg lokkede manden til at tage med på løbetur selvom vejret var ukristeligt dårligt
- Vi løb ud i Østerådalen og jeg trådte i en hundelort.
- Jeg konstaterede at min svedtrøje jeg havde på inderst inde, virkelig lugtede fælt
- Jeg fornægtede de små jag der ramte mig som en betonklods, hver gang jeg vred en lille smule i hoften
- Manden kiggede undrende på mig og sagde tørt (hvor vovede han…) – DU HALTER JO
- Jeg fornægtede med al min vilje der var noget som helt i vejen.
- Jeg gav op og gik med til at lunte hjem – og kunne notere sølle 3 km. i mit heroiske forsøg på at virke ok
- Klippede ærmerne af min svedtrøje i arrigskab
- Googlede alt om ondt i hofter og lysken
- Skrev til træner Mia og åbenbarede min nyeste status
- Googlede alt om potentielle løbeskader der rammer totalt usmidige løbere
- Smed mig på gulvet og lavede strækøvelser i et værk
- Kørte i bil på arbejdet her til morgen; og havde mega smerter efter turen
- Satte mig på min flade bagdel og lavede strækøvelser midt på gulvet, mens kollega var nede efter kaffe
- Stod op og arbejdede hele dagen, kunne ikke sidde ned
- Bookede tid hos Fys som først havde tid den 5. februar
- Satte mig på min flade bagdel og lavede strækøvelser midt på gulvet, mens kollega var nede efter kaffe
- Googlede køretur med ondt i lænd, og kørte hjem med et sammenrullet håndklæde i længden – det virkede
- Krammede ungerne og manden med et snøft
- Smed mig på gulvet og lavede strækøvelser igen igen – mens jeg konsumerede 300 g. hvide chokoladekugler med lakrids og hindbær.
- Har fået sukkerchok
← Mine løbehelte part XVII – Når løb er sprudlende iværksætteri ← Skyggebørnsløbet – løb for den gode sags skyld…