3 – 2 – 1 EVENTYR

Nu sker det. Årets store eventyr står og tripper – og jeg er selv en blanding af champagneflaske under tryk og et fladt liggeunderlag, der har set sin sidste festival.

Destinationen er Tadsjikistan. Jep, det land du måske aldrig har hørt om, men som ligger klemt inde mellem Afghanistan, Kirgisistan, Usbekistan og Kina – og med bjerge så høje, at selv skyerne må kigge op. Her kalder de det “Rooftop of the World”, og jeg har tænkt mig at kravle op og kigge ud.

Jeg skal to vigtige ting på turen:

• At løbe (selvfølgelig – hvad ellers..😄😎).
• Og udleve en drøm: Gå/løbe på Pamir Highway. En legendarisk grusvej med mere historie end asfalt, hvor Marco Polo og utallige karavaner har sat deres spor. Vejen snor sig fra Dushanbe til Osh og gennem de vilde Pamir-bjerge, som skulle være så bjergtagende, at man efter sigende glemmer at trække vejret.

Min fascination begyndte da jeg løb i Pakistan i 2019. I en bus gennem Hunza-dalen på vej mod den Kinesiske grænse, så jeg stier der krammede bjergsiderne som gamle ar – rester af Silkevejen. Jeg forestillede mig kameler, købmænd og krigere, der langsomt bevægede sig frem, med øjne på stilke efter trusler og hjerter fulde af håb.

Historien om Centralasien er som en omvendt verden:  Centralasien var engang verdens centrum, mens Europa sov og Amerika endnu ikke var opdaget. Her blomstrede idéer, handel religioner og videnskab forbundet af Silkevejen – og jeg vil virkelig gerne mærke historiens puls under mine fødder.

Så da muligheden opstod for at gentage sidste års bjergløbssucces i Colorado – og samtidig få sat fødderne på Silkevejen – var jeg solgt. Årets eventyr tog form og jeg meldte mig til løbet “Tajik mountain traverse (TMT)”.

Det bliver bestemt ikke kedeligt: Et seks-dages bjergløb i Fanbjergene, kendt for søer så smukke, at selv Instagram må give op. 165 km, 7500 højdemeter, start i 1800 m og med stigninger op til 4100 m. Overnatning i telte, fragtet af æsler (ja, æsler!), og vi skal selv slæbe alt til efter løbet – mad, vand, tøj og mod 😉.

Ingen depoter. Få markeringer. Kortlæsning er obligatorisk. Jeg er eneste dansker og rimelig nervøs for at løbe forkert – men heldigvis har jeg fået tilsendt en GPS-tracker, så der er en chance for at blive fundet, hvis jeg (som det er set før) farer vild og ender i Kina.

Arrangørerne har lavet en lille video med glimt af det, jeg skal opleve når løbet starter på mandag.
https://www.youtube.com/watch?v=oBOINC8pcQA

Rygsækken er pakket. Kroppen er klar – takket være løbecoach Søren Rasmussen og fysioterapeut Troels Eskerod fra Nordthy Fysioterapi, som har gjort mig stærk nok til både op- og nedstigninger i det mindste af de centralasiatiske lande.

Mit motto på rejsen: Be Brave.

Nu går jeg offline og ind i eventyret. Vi ses på den anden side 😊