For et par år siden fik vi en kattekilling i huset, den kom til hus efter et marathonløb hvor Peter Simonsen – verdens bedste løbsarrangør, fortalte han have en kat i overskud, og da vi manglede lidt opmuntring til ungerne, ja, så blev vi sådan uden videre katteejere efter et marathonløb. Kom ikke og sig der ikke opstår muligheder når man løber marathon. 🙂

Nå men den søde lille kat gik hurtigt på opdagelse i kvarteret, og én dag kom den hjem og stank forfærdeligt af et andet dyrs efterladenskaber (måske var det endda dens eget). Der var kun én ting at gøre, den lille kat måtte en tur i badekarret. Og jeg tror ikke jeg behøver sætte mange ord på det billede der viser sig, når man forsøger at dyppe en lille kat ned i et kar fyldt med vand. Man kan vel nærmeste sige det med et ord – Den stritter ud til alle siderne. 😀

Præcis sådan har jeg det med Fitness centre. Jeg hader dem. Alt stritter på mig når jeg nærmer mig døren, og de tusind undskyldningers passatvind blæser ind over mig. Jeg kan ikke fitness centre. Jeg er ikke en fitness-girl.

Share: