2016 går så småt på hæld og mit første år som blogger er ved at være overstået. En af de helt store fordele ved at være blogger er, at al dokumentation for fede oplevelser ligger lige for hånden, og jeg har total optur over at læse de ting der er sket i året der gik. Hold nu op det har været et fuldstændig fantastisk løbeår for mig. Inspireret af min hero-blogger kommer der her en stikords-opsummering af nogle af mine meritter og tanker i året der gik.
Januar markerede opstart af bloggen, egentlig fordi jeg trængte til at lege lidt med IT (som er min hemmelig nørdtendens) og tænkte, at det da var smartere at skrive og gemme billeder online i stedet for i mine mange bøger. Jeg skrev lidt om, at vi løbere burde være bedre til at hilse på hinanden og jeg skrev om min første og til dags dato eneste dopingkontrol. Og så blev der ellers løbet trailløb i Blokhus og Hammer Bakker
Februar rummede en fantastisk rejse til Las Vegas, hvor jeg overskred mine grænser og kastede mig ud på gyngende grund, da jeg løb med en vildt fremmed mand i Mojave ørkenen. Det blev til et venskab og flere fuldstændig bjergtagende ture i området omkring Vegas, der viste sig at indeholde naturperler af højeste karat. Det var også her jeg løb Sinners & Saints halvmaraton og både vandt løbet og satte personlig rekord på distancen.
Marts bød på lidt mere fra Vegas, blandt andet én af de største løbsoplevelser jeg har haft, og jeg løb Phoenix marathon i Arizona. Jeg fik også en lidt speciel sponsoraftale i hus. Pilgårds Bageri lovede flødeboller til alle, når jeg engang løb marathon nr. 100, hvis jeg løb med tryk på mit tøj.
I april fik jeg løbet så eksotiske steder som Nørhalne og Vester Hassing, jeg forsøgte mig med coretræning og så introducerede jeg et begreb jeg elsker overalt – at skrive om mine løbehelte, de løbere der på én eller anden måde inspirerer mig, eller som jeg bare syntes er alt alt for seje.
Jeg lavede min første løbetest nogen sinde i maj måned, hvor jeg efterfølgende startede op på træningsprogram baseret på løbetesten. Det blev til et solidt samarbejde med OptimizaR i Hjørring hvor Ragnar tog sig kærlig af min daglige træning frem mod Basel Marathon i september. Det var også i maj måned det første Løkken marathon løb af stablen, et løb jeg på det varmeste kan anbefale.
I juni løb jeg endnu et fantastisk løb – Bøgstedløbet der var det smukkeste lille trailløb i Ajstrup uden for Hjørring og så var det i juni måned jeg havde min debut som fartholder til Aalborg halvmarathon, en debut der overgik alle mine forventninger og en løbefest af dimensioner. Jeg skrev om endnu et par løbehelte og uddelte i den forbindelse The greatness of running fiduspokal, nå ja og så løb jeg et rigtigt bonderøvsløb
Juli var sommerferietid. Jeg løb mit første virtuelle løb og lavede sjov og ballade på atletikbanen. Og august blev en måned med småskader og tid til refleksion, jeg havde besøg af en gæsteanmelder der løb Norskov marathon og jeg løb med til Stafet for livet sammen med super seje Susie.
Og så kommer vi til september – måneden hvor min drøm gik i opfyldelse, da jeg løb gennem det udstrakte bånd som vinder af Basel marathon. September måned bød også på en tur til Fanø hvor jeg løb marathon på en fuldstændigt vidunderlig smuk rute på øen. Jeg blev ambassadør for landsstævnet der løber af stablen i Aalborg næste sommer, og jeg skrev lidt om det at have en bucket list fyldt med alle mine løbedrømme.
Oktober blev måneden hvor jeg indfriede et langtidsmål, et 4-årigt sejt træk endte med at jeg løb marathon nr 100 og havde en kæmpe løbefest i Hjallerup. Jeg mødte også den seje triatlet Stine på en tilfældig løbetur i vores sommerhus. Et møde der førte til en skøn løbetur med en kvinde, der viste sig at være indrettet præcis som jeg selv er i hovedet. 😀 Jeg håber det bliver til flere ture i Blokhus i fremtiden. Og så var det oktober måned min seje lillesøster pludselig, ud af det blå besluttede sig for at træne sig op til Aalborg halvmarathon i 2017.
November bød på et indlæg der havde fyldt en del i mit hoved. Jeg skrev om mit møde med en mand, der mente jeg måtte være super-egoist når jeg løb så meget. Det blev en masse tanker – og heldigvis en hel masse dejlige kommentarer på FB der bakkede mig op i, at man sagtens kan være mor, kæreste og løber i en skøn sammenblanding. Drømmeferien blev også påbegyndt i november og selvfølgelig tager jeg ikke på ferie uden at løbe et løb. Det blev til en kæmpe oplevelse til Space Coast Marathon hvor jeg endnu engang måtte stå ansigt til ansigt med én af mine absolutte hade-ting ved løb – de mobile toiletter. Inden jeg rejste, nåede jeg også at løbe en trailtur med én af mine helt store løbehelte Åse Møl.
Og så blev det december – december hvor jeg tænkte, at jeg nu skulle være morgenløber (det går altså ikke helt så godt. 😀 ) og hvor jeg skrev et indlæg om os kvindelige løbere og chikane.
Jeg kan slet ikke takke jer, der læser med, nok gange fordi I gider læse mine skriblerier. Fordi I gider kommentere og give mig input. Jeg troede ikke det ville påvirke mig specielt at have en online løbedagbog, at være blogger, men hold nu op hvor må jeg bare tilstå, at jeg bare elsker for vildt at løbe og skrive om det. Det beriger min verden mere end jeg nogensinde havde troet muligt.
Så kæmpe tak til jer alle dejlige mennesker, løbere som kommende løbere.